Fusion-net.dk - Til forsiden

Skud fra hoften
Ask Agger, forfatter til "Bankeråt"
Lars Andresen, forfatter til "Den Fortabte søn"
Peter Dyring-Olsen, forfatter til "Far verden, far vel"
Per Fischer, forfatter til "Jyllands mørke hjerte"
Sanne Harder, forfatter til "Guru"

 

Ask Agger, forfatter til "Bankeråt"

1: Hvad fik dig til at sige ja til at bidrage til bogen?

En kærkommen lejlighed til at møde gamle venner, samt en god undskyldning for at skrive lidt for sjov midt i al arbejdet. Og så har det været en ide jeg har rumsteret med længe.

2: Hvad inspirerede dig undervejs i skrivningen?

Min egne rykkere fra Told & Skat, samt selvfølgelig Deleurans gamle tegneserieperle Pireli & Firestone.

3: Er der nogle temaer der går igen i dine scenarier?

At godt drama udspringer af spillet mellem fordomme. Det gælder om at lege med forventningerne, og at ruske spillerne ved løbende at stryge dem med og mod hårene.

4: Hvad fik du ud af Fusion som baggrund?

Et godt socialrealistisk perspektiv på den stereotype: "I er en flok eventyrere, der sidder på en kro. I har næsten ingen penge tilbage. En købmand kommer ind og ser sig omkring..."

5: Hvilken type rollespil/scenarier kan du selv lide at spille?

Dem mine venner har skrevet.

6: Hvordan ser du fremtiden for rollespil som medie?

Vi får tæsk af computerspil fra den ene side og bliver bollet i røven af Games Workshop og Magic fra den anden. Det bliver ikke bedre, så nyd det mens tid er.

Lars Andresen, forfatter til "Den fortabte søn"

1: Hvad fik dig til at sige ja til at bidrage til bogen?

Palle fik det til at lyde enormt eksklusivt. På invitationen stod der, hvem der eller var inviteret, og det var forfattere, jeg gerne ville være i selskab med. Derudover er ideen skide god, og jeg vidste, at det ville blive til noget, når Palle stod for det.

2: Hvad inspirerede dig undervejs i skrivningen?

Min barndom i Hald Ege, hvor jeg tit gik lange ture i de mørke egeskove. Og en roman om varulve jeg arbejdede på sideløbende.

3: Er der nogle temaer der går igen i dine scenarier?

Jeg skriver ofte scenarier om at blive voksen/gammel, og se tilbage på, om man nu foretog de rigtige valg. Det kunne jeg ikke med det her scenarie, fordi jeg ikke skulle skrive karakterer. Jeg skriver ellers altid karakterdrevne scenarier, så det var noget af en udfordring ikke at skrive seks karakterer.

4: Hvad fik du ud af Fusion som baggrund?

Som altid, synes jeg at Fusionbaggrunden giver et twist til miljøet. Fusion gav mig frihed til at rykke alting lidt mere ud i ekstremerne.

5: Hvilken type rollespil/scenarier kan du selv lide at spille?

Enten hardcore handlingsorienteret investigation inspireret af Ellroy og Chandler, hvor man ikke spilder tid på at diskutere, hvad man skal gøre. Eller følelsesladet episk fantasy. Jeg spiller sjældent scenarier.

6: Hvordan ser du fremtiden for rollespil som medie?

Rollespil om 10 år er præcis det samme som i dag. Måske sker der en udvikling på kongresserne, men rollespillet hjemme i stuerne ændrer sig ikke. Der bliver ikke brugt ny teknologi i forbindelse med rollespil, udover at folk måske hører baggrundsmusik
fra nettet i stedet for på CD.

Peter Dyring-Olsen, forfatter til "Far verden, far vel"

1: Hvad fik dig til at sige ja til at bidrage til bogen?

For det første havde jeg den grundlæggende idé til historien, før jeg overhovedet hørte om projektet. Da jeg så blev præsenteret for muligheden af at tage del i bogen, var jeg ikke i tvivl. Jeg har stor respekt for Fusion-projektet og ville gerne vise dette ved direkte at tage del i det. Jeg synes, det er fedt at Palle og Malik har fremdrift og vilje til at udgive et professionelt, dansk rollespilsprodukt. Det er en mangelvare - Og hvis dansk rollespil virkelig skal markere sig, er det væsentligt at få udgivet noget, der har en decideret dansk grundtone. For det tredje er det jo også tillokkende at få udgivet noget materiale - at se sin navn på tryk så at sige.

2: Hvad inspirerede dig undervejs i skrivningen?

Inspirationen kom helt grundlæggende fra Samsø - hvor jeg ofte er på ferie. Øer er sådan nogle specielle lilleputsamfund, der på samme tid tiltrækker og frastøder mig. Jeg kan godt forstå, at folk kan bo der noget af året, men jeg kunne aldrig selv bo der i længere tid. Det er for småt, simpelthen - der sker ikke en skid, sådan groft sagt. Til gengæld er der en masse historie, som er meget tydelig. Lige fra en kanal, vikingerne gravede og til Kyholm, der har spillet sin rolle i Danmarkshistorien. Ikke nok med, at den lille holm har været karantænestation i to omgange - den spillede også en ikke uvæsentlig rolle i krigen mod England dér i starten af 1800-tallet. Og denne grundlæggende historie om karantænestationen i disse små omgivelser har ligget og kogt i mig i et par år. Da jeg så for alvor satte mig til at udvikle idéen, ja så faldt det hele på plads. Senere i forløbet fandt jeg så - via Paul Hartvigson - Kingosalmen, der i udpræget grad var med til at sætte stemningen for scenariet. Hvis man skal spille scenariet synes jeg man bør opsøge salmen. "Forfængelighed" - det er fedt.

3: Er der nogle temaer der går igen i dine scenarier?

Dels er der skæbnen - så dér er Fusion jo nærmest perfekt. Jeg fascineres af tanken om det enkelte menneskes historier - og hvordan man selv ser og opfatter sin historie. Jeg kan også meget godt lide at bygge scenarier (og historier) over tanken om, at noget er sket engang i fortiden, som så på den ene eller anden måde vender tilbage. Derudover har jeg næsten altid sådan nogle uheldige enere med i mine scenarier. "Den lille mand", der af en eller anden grund sættes op mod - eller i centrum af - store begivenheder. Til sidst må jeg så nok også sige, at jeg har svært ved at komme væk fra de okkulte eller overnaturlige elementer. Jeg kan godt lide, at virkelighedsplaner blandes sammen og den slags.

4: Hvad fik du ud af Fusion som baggrund?

Fusion gav mig muligheden for at arbejde med nogle ekstremer. Den form for lettere science fiction skaber jo en forståelse, et rum, hvor man kan sige - "Tænk nu, hvis...". Så det tænkte jeg lidt på. Jeg tog udgangspunkt i vores virkelighed og drejede så lidt på knapperne. Det virker lidt langt ude, at der skulle være en illegal flygtningelejr på Kyholm i virkeligheden - men i Fusion virker det rimeligt overbevisende - og i tråd med Fusions grundlæggende fortælling. Jeg fandt også hurtigt ud af, at der gik politik i den. Ikke sådan åbentlyst eller direkte, men regeringsskiftet var helt sikkert inspirationen til at skubbe historien lidt længere ud på overdrevet.

5: Hvilken type rollespil/scenarier kan du selv lide at spille?

Nu kommer jeg med et forfærdeligt svar - jeg spiller meget lidt rollespil. Men når jeg gør er jeg næsten altædende. Tættest på mit hjerte er nok en eller anden form for investigation med indlagte intrigeelementer.

6: Hvordan ser du fremtiden for rollespil som medie?

Tja... Jeg tror primært, at vi vil se endnu flere folk fra miljøet gøre brug af de færdigheder, de har udviklet igennem rollespillet i kommercielle sammenhænge - med andre ord: jeg tror flere og flere vil blive i stand til at tolke de ting, de har beskæftiget sig med gennem rollespil, og så udnytte denne viden i deres fremtidige jobs. Indenfor selve miljøet tror jeg desværre ikke, at der vil ske de store revolutioner. Der er selvfølgelig en slags "undergrund" eller "elite" eller hvad man nu vælger at kalde det, der arbejder indgående med rollespillets udvikling. Men det kommercielle rollespilsmarked vil stadig være præget af store, altopslugende systemer, der baserer sig på de eksakt samme tanker. Disse tanker vil givetvis forfines en smule fra udgave til udgave - men jeg tror ikke, vi vil se den dybe tallerken "genopstå for øjnene af os", så at sige.

Til gengæld håber jeg på, at der i danske sammenhænge vil ske lidt mere - at der kommer flere spilsystemet og den slags. Flere danske historier fortalt i et ellers meget amerikansk medie. Men alle de danske udgivelser vil sikkert skulle kæmpe ihærdigt for folks kroner. Desværre. Et ydmygt håb er også, at tanken om et dansk rollespilsmagasin - som blad eller på nettet - vil dukke op igen. Jeg tror, at miljøet godt kunne bruge et nyt Fønix.

Per Fischer, forfatter til "Jyllands mørke hjerte"

1: Hvad fik dig til at sige ja til at bidrage til bogen?

Der var absolut ingen grund til at lade være. Og jo mere rollespilsmateriale der adskiller sig fra D&D-fedtnørd-goth-jeg-bliver-aldrig-voksen trenden der har hærget miljøet de sidste 30 år, jo bedre. Fusion er jo et håb i (mod)vinden, og selvfølgelig er jeg også der.

2: Hvad inspirerede dig undervejs i skrivningen?

Især den musik jeg lyttede til, og så mit gamle had til bondske udsteder og de fordomme der hersker der. "Ude på landet" er et skræmmende sted, og det var den frygt jeg var høj på. At der også er fordomme i storbyen er an anden ting.

3: Er der nogle temaer der går igen i dine scenarier?

Inkompetance og mindreværd på den ene side. På den anden side gåpåmod og tapperhed. Lidt ligesom livet selv.

4: Hvad fik du ud af Fusion som baggrund?

Jeg brugte egentlig ikke Fusions baggrund som sådan til scenariet, bortset fra som reference til "derovre i København" og placeringen i tid. Fusion handler først og fremmest om København, men kan sagtens strækkes ud over resten af Danmark. Men baggrunden var en inspiration, helt sikkert.

5: Hvilken type rollespil/scenarier kan du selv lide at spille?

Jeg er mest til intenst og farligt rollespil, dvs. hvor min spilperson er i fare på en eller anden måde. Jeg har aldrig forstået ideen med spilpersoner der på forhånd er udstyrede (fysisk, psykisk, materielt) til at matche enhver form for modstand. Det er jo ikke spændende hvis der ikke er noget på spil. Allerhøjst kedeligt. Jeg er også glad for pumpende action, hvor kugler, sprængstykker og forkerte beslutninger fiser om ørerne på een. Rollespil afhænger meget af hvem man spiller med. Jeg tror jeg kunne spille hvad som helst i det rigtige selskab.

6: Hvordan ser du fremtiden for rollespil som medie?

Rollespil er groet ind i sig selv. Nørderne vil ikke ud af puppen, de vil bare have en anden version af noget de kender i forvejen. Rollespil som en form for sofistikeret underholdning intelligente mennesker imellem vil desværre nok forblive i privatsfæren. Til gengæld har rollespil sikkert en stor fremtid foran sig inden for erhvervslivet og uddannelsessektoren. Men hold kæft hvor det lyder kedeligt. Bortset fra det så mener jeg stadigvæk at rollespil kan bruges til at fortælle historier på en måde som ingen andre medier kan, men det afhænger 100% af om deltagerne vil involvere sig, hvilket jo er hulens umoderne.

Sanne Harder, forfatter til "Guru"



1: Hvad fik dig til at sige ja til at bidrage til bogen?

Jeg er vild med noir investigation, og det var jo faktisk sådan Fusion oprindeligt blev lanceret. Så er der selvfølgelig Palle og Maliks gode ry. Hvem ville ikke ønske sig at være med til at skabe et superprofessionelt dansk rollespilsprodukt?

2: Hvad inspirerede dig undervejs i skrivningen?

"Guru" begyndte med en drøm. Selvom den egentlig var enormt mudret, og bl.a. indeholdt Karen Blixen og en drage (jeg kan afsløre, at disse to elementer ikke optræder i det endelige scenarie), var den også meget stemningsfuld. Stemningen og det fyrre år gamle mord beholdt jeg, men meget af det resterende blev skåret væk. En af de darlings, der f.eks. måtte ryge, var min oprindelige idé om at mordet skulle være foregået i slutningen af forrige århundrede. For mit indre øje så jeg billeder af indremissionske fiskere i sortglinsende sydveste, à la Michael Anker. Men det passede ikke rigtigt ind. I kongresversionen har der til gengæld sneget sig nogle underlige hallucinationer med fiskere ind.

3: Er der nogle temaer der går igen i dine scenarier?

Jep. Der er ofte ét gennemgående element. Jeg har altid været umådeligt fascineret af den klassiske femme fatale - "man eateren", den forførende, faldne kvinde. Jeg er sågar gået så langt, at jeg kalder hende det samme i flere af mine scenarier - Rebekka. Navnet er selvfølgelig stjålet fra Hitchcockfilmen af (næsten) samme navn.

4: Hvad fik du ud af Fusion som baggrund?

Hele tanken om at skrive et scenarie, hvor en masse ting var givet på forhånd, var nyt for mig. Og faktisk en stor udfordring. Så jeg tænkte grundigt over, hvad der for mig var essensen af Fusion. "Drengerøve, der leger politi", tænkte jeg. "Dansk dystopi". Det var mine udgangspunkter. Jeg besluttede mig for, at jeg skulle lave et rigtigt mandescenarie. Undervejs i processen viste det sig, at det var fuldstændigt umuligt for mig. Så jeg valgte en anden tilgang: At ændre min opfattelse af Fusion. Efter "Guru" vil det være helt fair at sige, at Fusion nu også er et tøserollespil!

5: Hvilken type rollespil/scenarier kan du selv lide at spille?

Jeg kan godt lide rollespil, der fokuserer på fortællingen. Altså ikke at det skal være fortællescenarier altsammen - man kan sagtens fortælle en god Dungeons and Dragons-historie. Jeg har spillet fabelagtigt kampagnerollespil, og eminente kongresscenarier (jeg har desværre også spillet det omvendte, men det var jo ikke spørgsmålet!), og fælles for dem, der appellerer til mig, er det gode plot. Det giver jo desværre ikke mening at referere til kampagner, men nogle af mine favorit-conscenarier kan downloades fra Projekt R'lyehs hjemmeside. Blandt dem er Jisei, Arken, Turing Test, Elevator og mange flere.

6: Hvordan ser du fremtiden for rollespil som medie?

Arg, sikke et spørgsmål. Jeg tænker faktisk meget over det. Det er min erfaring, at der kommer bedre og bedre rollespil med tiden. En udgivelse som Fusion ville nok have været utopi for ti år siden. Men der er jo rollespil, og så er der vores rollespil. Efterhånden bliver der undervist, underholdt og udviklet med rollespil som redskab, og jeg er sikker på, at fremtiden vil bringe mere af den slags. Mediet bliver brugt ved events, i skolen, i fjernsynet og af psykologer - men det er jo ikke rigtig den version af rollespil jeg brænder mest for, selvom alle disse måder at bruge det på også er interessante. Personligt spiller jeg bare rollespil for rollespillets egen skyld. Jeg ved ikke, hvordan det vil gå os "ægte" rollespillere i fremtiden. Måske vil vi blive slugt af computerindustrien. Men på den anden side, så kræver det både krop, stemme og talent at få det fulde udbytte af rollespil, og det vil computeren nok aldrig kunne ændre på.