Fusion-net.dk - Til forsiden
Artikler > Danmark til våben

Til våben!

Af Palle Schmidt

For et års tid siden var jeg i Paris og stod længe og glanede på en butiksrude med gaspistoler, knipler, tazers og skudsikre veste. Det var ikke den første af denne slags butikker jeg havde set. Men det jeg glanede mest på, var en plakat som reklame for en af disse tazers eller stunguns, der kunne zappe en angriber med 400.000 volt, uden at være dødelig (men alligevel må det gøre nas!). Der var en tegning af en dame der zappede en skummel mand på ti meters afstand og teksten lød "For your protection". Jeg stod længe og tænkte over, hvordan helvede det kunne være "for my protection" at alle mulige paranoide eller sindsforstyrrede mennesker kunne gå ind i denne butik og købe en dims hvormed de kunne zappe folk på flere meters afstand...

Fusion bliver konstant overhalet af udviklingen. Da vi startede med at skrive på projektet, havde mange svært ved at tage kriminalhistorier i Danmark seriøst. Men efter 18. maj 1993, film som "Nattevagten", "Portland" og "Pusher" var det ligesom om der skete noget. Men det der med at vi skulle få en våbenlov der ligner den amerikanske, virker nok stadig langt ude i hampen.

Og dog. Siden 11. september 2001 har frygten for terrorangreb fået mange i den vestlige verden til at forsøge at beskytte deres familier og deres rigdom. Ifølge Michael Moores dokumentarfilm "Bowling for Colombine", der i øjeblikket er at se i de danske biografer, er mordraten i USA faldet med 20%, samtidig med, at mediedækningen er steget med 600%. Amerikanerne køber våben som aldrig før.

I Danmark er den generelle vold også faldende, men man kan altid finde grobund for paranoia og stramninger. Peter Lundin kunne få mange danskere til at kræve dødsstraffen genindført.

I "Bowling for Colombine" fortæller Michael Moore hvordan det er ude i forstæderne folk køber våben for at kunne forsvare deres hjem. Og at disse våben ofte bliver stjålet og havner inde i storbyerne, hvor folk så skyder hinanden med dem. Frygten for overgreb er større end den reelle trussel. Og amerikanerne har brugt 11. september som undskyldning for militær aggression og brud på menneskerettighederne. Alt er tilladt, i den gode sags tjeneste.

11. september 2001 var vi ved at lægge sidste hånd på "I en god sags tjeneste", en kampagne om international terrorisme. Det var ret skræmmende.

For nylig blev Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard taget i at eje en ulovlig peberspray til at forsvare sig med. Næsten før tryksværten i avisen blev tør, var folketinget ude med forslag om at lovliggøre denne hersens peberspray, for det kunne da ikke have sin rigtighed, at uskyldige borgere ikke kunne gå i fred på gaden. Vil vi overlade vores svage til tilfældige voldsmænds luner? Eller vil vi lade dem have noget at forsvare sig med? Forslaget er endnu ikke blevet til noget. Godt det samme, for enhver med et minimum af langsigtet tænkning kan vel forestille sig, at tilfældige voldsmænd også kan finde ud af at købe sig en peberspray. Og hvad skal de gode borgere så beskytte sig med?
www.a-human-right.com skriver:
"The tools for self-protection can be pepper spray, blades or batons, but firearms are the most popular choice because of their effectiveness in stopping attacks. We choose firearms for the same reason the President's bodyguards choose them: they are the most effective tool for protecting innocent lives."

Billederne i denne artikel stammer fra samme website. De taler næsten for sig selv.

Ved den seneste valgkamp i Danmark var frygten i hovedsædet. I efterdønningerne af 11. september blev der pustet ved den almene utryghed, og frygten for at blive rendt over ende af muslimske indvandrere. Der blev lovet hårdere straffe for voldelige overgreb og stramninger i flygtningelovgivningen. Og det virkede. Om det har virket på volden og på indvandringen, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men det er heller ikke det centrale. Det centrale er, at folk føler der bliver gjort noget ved problemet. Om der så reelt er et problem, vil jeg også undlade at kommentere.

I våbendebatten benyttes ofte argumenter som "personlig beskyttelse", "tryghed" og det faktum, at forbryderne jo har våben i forvejen - Hvis man fratager borgerne rettigheden til at have våben til beskyttelse, vil det kun være de kriminelle der har våben. Og så selvfølgelig politiet, men hvem regner med dem? De kommer jo først, når skaden er sket.

Manglende tiltro til politiet er en anden faktor der spiller ind i forhold til frigivelsen af våben. Her ser vi allerede en tendens til, at virksomheder i højere grad benytter sig af vagtfolk. De er ikke længere kun udenfor diskotekerne og på fabrikker om natten. Butiksdetektiver er efterhånden blevet til en synlig vagt i døren, parat til at løbe efter dig hvis du stjæler. I dag har dørvogtere ofte skudsikre veste. Vores postulat i rollespillet Fusion er, at om 10 år har de også en pistol.

I Fusions verden minder våbenloven om den amerikanske, med en lang række forbehold, der skal forhindre tingene i at køre ad sporet. Du må eje et håndvåben til at forsvare dig med, men våbnet skal være i dit hjem, låst inde i et godkendt sikringsskab. Reality check: Indbrudstyven er i rummet ved siden af; Hvem gider stå og fumle med en kodelås til et våbenskab? Folk har deres håndvåben indenfor rækkevidde. Reality check # 2: Indbrudstyven ved, at der en vis sandsynlighed for folk er bevæbnede, så han bryder selvfølgelig ikke ind uden selv at være bevæbnet.

Sikkerhedsfolk, bodyguards og private vagtværn kan ofte få brug for at kunne forsvare sig mens de er på arbejde. Er man medlem af en brancheforening og har taget et skydekursus, kan man få lov til at bære et håndvåben på sig. Ifølge loven må våbnet ikke være ladt, og ammunition skal opbevares separat, men altså; Hvem har lyst til at stå og fumle med det, når man er ved at blive overfaldet...

Man har altså en bizar lappelovgivning, hvor alle i realiteten har adgang til våben, men knap så mange bruger dem. Dertil er danskerne dog for kløgtige. Enhver der har spillet Fusion et par gange vil have oplevet hvordan en konflikt optrappes fra 0 til 100 i det øjeblik et skydevåben introduceres. Griber man til våben, skal man også være parat til at bruge det - Og herefter tage konsekvensen. Selvom retten kan vælge at kalde det selvforsvar, er man stadig morder i samfundets øjne, og i særdeleshed for ofrets familie og venner. At bruge sit våben er i virkeligheden langt farligere, end at lade være (medmindre man er direkte truet på livet). Og det ved folk godt. Så også i Danmark er de fleste skuddrab uheld - Børn der finder pistolen i fars skrivebord, folk der skyder sig selv ved en fejl eller ægteskabelige skærmydsler der kører ad sporet.

Selvfølgelig er der i Danmark anno 2012 massiv kritik af våbenloven, og den store privatisering og udlicitering af politiopgaver. Men udviklingen går sjældent baglæns. Folk er vant til denne ret til at beskytte sig selv, og de vil ikke af med den.

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at jeg så Pia Kjærsgaard (hende med pebersprayen) til forpremieren på "Bowling for Colombine". Selvom hun sandsynligvis var inviteret, var det da en glæde at se den mest magtfulde kvinde i Danmark få udvidet sin noget snævre horisont med en film der om noget handler om hvordan tingene skrider, hvis man lader frygten få overtaget. Jeg gør mig dog ingen illusioner, om at fru Kjærsgaard frivilligt skulle været gået ind for at få udvidet sin horisont. Sandsynligvis vil det blot få nationalisten til at smække havelågen endnu hårdere i over for resten af verden - Jeg mener, se bare hvor langt ude de er i andre lande! Godt vi bor i lille trygge Danmark...?

Vil man høre flere gode argumenter for at bevæbne sig, kan man besøge a-human-right.com/ eller gå direkte til kilden nra.org/ . Michael Moores holdninger kan ses på michaelmoore.com. Besøg Pia og vennerne på danskfolkeparti.dk.