Til våben!
Om at blive overhalet af udviklingen
Af Palle Schmidt
For et års tid siden var jeg i Paris og stod
længe og glanede på en butiksrude med gaspistoler, knipler,
tazers og skudsikre veste. Det var ikke den første af denne
slags butikker jeg havde set. Men det jeg glanede mest på,
var en plakat som reklame for en af disse tazers eller stunguns,
der kunne zappe en angriber med 400.000 volt, uden at være
dødelig (men alligevel må det gøre nas!). Der
var en tegning af en dame der zappede en skummel mand på ti
meters afstand og teksten lød "For your protection".
Jeg stod længe og tænkte over, hvordan helvede det kunne
være "for my protection" at alle mulige paranoide
eller sindsforstyrrede mennesker kunne gå ind i denne butik
og købe en dims hvormed de kunne zappe folk på flere
meters afstand...
Langt
ude?
Fusion bliver konstant overhalet af udviklingen.
Da vi startede med at skrive på projektet, havde mange svært
ved at tage kriminalhistorier i Danmark seriøst. Men efter
18. maj 1993, film som "Nattevagten", "Portland"
og "Pusher" var det ligesom om der skete noget. Men det
der med at vi skulle få en våbenlov der ligner den amerikanske,
virker nok stadig langt ude i hampen.
Og dog. Siden 11. september 2001 har frygten for
terrorangreb fået mange i den vestlige verden til at forsøge
at beskytte deres familier og deres rigdom. Ifølge Michael
Moores dokumentarfilm "Bowling for Colombine", der i øjeblikket
er at se i de danske biografer, er mordraten i USA faldet med 20%,
samtidig med, at mediedækningen er steget med 600%. Amerikanerne
køber våben som aldrig før.
I Danmark er den generelle vold også faldende,
men man kan altid finde grobund for paranoia og stramninger. Peter
Lundin kunne få mange danskere til at kræve dødsstraffen
genindført.
I "Bowling for Colombine" fortæller
Michael Moore hvordan det er ude i forstæderne folk køber
våben for at kunne forsvare deres hjem. Og at disse våben
ofte bliver stjålet og havner inde i storbyerne, hvor folk
så skyder hinanden med dem. Frygten for overgreb er større
end den reelle trussel. Og amerikanerne har brugt 11. september
som undskyldning for militær aggression og brud på menneskerettighederne.
Alt er tilladt, i den gode sags tjeneste.
11. september 2001 var vi ved at lægge sidste
hånd på "I en god sags tjeneste", en kampagne
om international terrorisme. Det var ret skræmmende.
Frygt
er motivator
For nylig blev Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard
taget i at eje en ulovlig peberspray til at forsvare sig med. Næsten
før tryksværten i avisen blev tør, var folketinget
ude med forslag om at lovliggøre denne hersens peberspray,
for det kunne da ikke have sin rigtighed, at uskyldige borgere ikke
kunne gå i fred på gaden. Vil vi overlade vores svage
til tilfældige voldsmænds luner? Eller vil vi lade dem
have noget at forsvare sig med? Forslaget er endnu ikke blevet til
noget. Godt det samme, for enhver med et minimum af langsigtet tænkning
kan vel forestille sig, at tilfældige voldsmænd også
kan finde ud af at købe sig en peberspray. Og hvad skal de
gode borgere så beskytte sig med?
www.a-human-right.com skriver:
"The tools for self-protection can be pepper spray, blades
or batons, but firearms are the most popular choice because of their
effectiveness in stopping attacks. We choose firearms for the same
reason the President's bodyguards choose them: they are the most
effective tool for protecting innocent lives."
Billederne i denne artikel stammer fra samme website.
De taler næsten for sig selv.
Ved den seneste valgkamp i Danmark var frygten i
hovedsædet. I efterdønningerne af 11. september blev
der pustet ved den almene utryghed, og frygten for at blive rendt
over ende af muslimske indvandrere. Der blev lovet hårdere
straffe for voldelige overgreb og stramninger i flygtningelovgivningen.
Og det virkede. Om det har virket på volden og på indvandringen,
skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men det er heller ikke det centrale.
Det centrale er, at folk føler der bliver gjort noget ved
problemet. Om der så reelt er et problem, vil jeg også
undlade at kommentere.
I
våbendebatten benyttes ofte argumenter som "personlig
beskyttelse", "tryghed" og det faktum, at forbryderne
jo har våben i forvejen - Hvis man fratager borgerne rettigheden
til at have våben til beskyttelse, vil det kun være
de kriminelle der har våben. Og så selvfølgelig
politiet, men hvem regner med dem? De kommer jo først, når
skaden er sket.
Manglende tiltro til politiet er en anden faktor
der spiller ind i forhold til frigivelsen af våben. Her ser
vi allerede en tendens til, at virksomheder i højere grad
benytter sig af vagtfolk. De er ikke længere kun udenfor diskotekerne
og på fabrikker om natten. Butiksdetektiver er efterhånden
blevet til en synlig vagt i døren, parat til at løbe
efter dig hvis du stjæler. I dag har dørvogtere ofte
skudsikre veste. Vores postulat i rollespillet Fusion er, at om
10 år har de også en pistol.
Daisyland after dark
I Fusions verden minder våbenloven om den
amerikanske, med en lang række forbehold, der skal forhindre
tingene i at køre ad sporet. Du må eje et håndvåben
til at forsvare dig med, men våbnet skal være i dit
hjem, låst inde i et godkendt sikringsskab. Reality check:
Indbrudstyven er i rummet ved siden af; Hvem gider stå og
fumle med en kodelås til et våbenskab? Folk har deres
håndvåben indenfor rækkevidde. Reality check #
2: Indbrudstyven ved, at der en vis sandsynlighed for folk er bevæbnede,
så han bryder selvfølgelig ikke ind uden selv at være
bevæbnet.
Sikkerhedsfolk,
bodyguards og private vagtværn kan ofte få brug for
at kunne forsvare sig mens de er på arbejde. Er man medlem
af en brancheforening og har taget et skydekursus, kan man få
lov til at bære et håndvåben på sig. Ifølge
loven må våbnet ikke være ladt, og ammunition
skal opbevares separat, men altså; Hvem har lyst til at stå
og fumle med det, når man er ved at blive overfaldet...
Man har altså en bizar lappelovgivning, hvor
alle i realiteten har adgang til våben, men knap så
mange bruger dem. Dertil er danskerne dog for kløgtige. Enhver
der har spillet Fusion et par gange vil have oplevet hvordan en
konflikt optrappes fra 0 til 100 i det øjeblik et skydevåben
introduceres. Griber man til våben, skal man også være
parat til at bruge det - Og herefter tage konsekvensen. Selvom retten
kan vælge at kalde det selvforsvar, er man stadig morder i
samfundets øjne, og i særdeleshed for ofrets familie
og venner. At bruge sit våben er i virkeligheden langt farligere,
end at lade være (medmindre man er direkte truet på
livet). Og det ved folk godt. Så også i Danmark er de
fleste skuddrab uheld - Børn der finder pistolen i fars skrivebord,
folk der skyder sig selv ved en fejl eller ægteskabelige skærmydsler
der kører ad sporet.
Selvfølgelig er der i Danmark anno 2012 massiv
kritik af våbenloven, og den store privatisering og udlicitering
af politiopgaver. Men udviklingen går sjældent baglæns.
Folk er vant til denne ret til at beskytte sig selv, og de vil ikke
af med den.
Efterskrift
Som et lille kuriosum kan det nævnes, at jeg
så Pia Kjærsgaard (hende med pebersprayen) til forpremieren
på "Bowling for Colombine". Selvom hun sandsynligvis
var inviteret, var det da en glæde at se den mest magtfulde
kvinde i Danmark få udvidet sin noget snævre horisont
med en film der om noget handler om hvordan tingene skrider, hvis
man lader frygten få overtaget. Jeg gør mig dog ingen
illusioner, om at fru Kjærsgaard frivilligt skulle været
gået ind for at få udvidet sin horisont. Sandsynligvis
vil det blot få nationalisten til at smække havelågen
endnu hårdere i over for resten af verden - Jeg mener, se
bare hvor langt ude de er i andre lande! Godt vi bor i lille trygge
Danmark...?
Vil
man høre flere gode argumenter for at bevæbne sig,
kan man besøge a-human-right.com/
eller gå direkte til kilden nra.org/
. Michael Moores holdninger kan ses på michaelmoore.com.
Besøg Pia og vennerne på danskfolkeparti.dk.
|