Fusion-net.dk - Til forsiden
Artikler > Ragnarok Interview
Interview med forfatterne bag Ragnarok


Hvad har nordisk mytologi med bankrøvere at gøre?

RBD: Selve hoved-temaet og karakterernes navne i 'Ragnarok' hænger på den nordiske myte, men derudover er der ikke meget tilbage vi har tøjret på myten. Resten er løst stik hentet andet steds fra.

RT: For mig er det at inddrage mytologi en måde at arbejde på. Det behøver ikke at være nordisk mytologi, men kan være alt muligt andet. I mit scenarie Tupilak bruger jeg østgrønlandsk mytologi og i PARIA er turen kommet til Oddyssen.

Hvor kom inspirationen til "Ragnarok" fra?

RBD: Selve inspirationen, som jeg ser den, kommer fra rejseholdet. Vi havde hørt at karaktererne i serien var bygget over den græske mytos. Hvilket fik os til at tænke på, at vi ville bygge nogle karakter over en mytologi.

RT: For mange film? Vi har hugget med arme og ben fra alt og alle, film, bøger og teater. Ingen skal føle sig udenfor. Af film er specielt ”Killing Zoe” og ”Reservoir Dogs” blevet set med en lup. Men en anden næsten vigtigere inspirationskilde er Shakespeares ”Othello”, der bliver brugt på trekantsdramaet mellem Oliver, L.J. og Mona.

Kunne I kort fortælle lidt om jer selv?

RBD: Jeg er 28 år og -næsten- specialestuderende på multimedie på Aalborg Universitet, men bruger i stedet tiden med at arbejde som level-designer hos Deadline games A/S. Den tid der er tilbage her efter bliver brugt på min familien, der er blevet fordoblet med tvillingerne
Nathan og Vidar.

RT: jeg er 28 år og specialestuderende på multimedie på Aalborg Universitet. Jeg har de sidste 4 år arbejdet frivilligt som arrangør og booker på spillestedet Studenterhuset i Aalborg. Jeg har spillet en masse teater, men kom aldrig ind på teaterskolen. det gør nu ikke så meget, siden jeg er ret så
glad for mit studie. Jeg elsker at skrive, og har gjort det kort for Fønix og en musik hjemmeside der hed www.murmur.dk. Nu skriver jeg en gang i blandt for rpgforum.dk, når jeg har tid og finder et passende emne. derudover er det foreløbig blevet til 7 scenarier, alle til fusion, og flere er på vej.

Og jeres erfaringer med rollespil?

RBD: I midten af firserne begyndte jeg med at spille D&D med to fra folkeskolen, hvilket vi spillede nogle få måneder, da vi brugte hele vores tid på at indbyrdes diskussioner om krigeren eller præsten var den sejeste. Men selv og den uheldige start jeg havde fået blod på tanden, og mit sværd, så jeg sluttede mig til en gruppe på ni andre og begyndte at spille drager og dæmoner. Det tog næsten 6 år. I 1992 kom jeg pludselig med til TROAS IV, da en af mine klassekameraters venner havde bestilt plads, men kunne alligevel ikke komme med. Så uden terninger og skiftetøj tog jeg til min første oplevelse i con-land. To år senere skrev jeg mit første con-scenarier, og det er blevet til små 8 enkeltforekomster igennem tiden.

RT: Jeg startede i slutningen af firserne med at spille Warhammer Fantasy Roleplay. Det var faktisk Thomas Munkholt og Mette Finderups gruppe, der introducerede mig til Warhammer, hvilket jeg naturligvis vil være dem evigt taknemmelig for. Der gik mange år med Warhammer, men så stopper man jo med gymnasiet og skal ud og rejse og sårn, så der kom et stop på nogle år. Man kan godt sige at
det var Fusions skyld at jeg kom med igen. Det var i hvert fald Fusions skyld, at jeg kastede mig ud i hvervet som scenarieforfatter. For her var der et rollespil som havde så stort potentiale for skumle film noir historier i en yderst velkendt baggrund, du blot skal se ud af vinduet for at få inspiration
til. Det kunne jeg ikke bare lade passere. Og så blev ”Who the fuck is Alice” en realitet.

Hvordan har arbejdsdelingen mellem jer været da I skrev "Ragnarok"?

RT: Vi delte karakterer og npc'er fifty-fifty imellem os, men ikke før vi havde snakket frem og tilbage om motivation, had-kærlighedsforhold osv. Generelt var det meget vigtigt at vi havde snakket om tingene, før nogen af os skrev.

RBD: René har sku ret, øh må man bande i dette forum...

Det kan du fan'me tro. Hvad fik jer til at vælge Fusion som setting?

RBD: René tvang mig, på en god måde, og det virkede jo som en god idé.

RT: Jeg har efterhånden et rimeligt godt kendskab til Fusionsuniverset og det virkede som et glimrende sted at få to otte desperate bankrøvere til at agere. Man kan jo ligeså godt bruge det værktøj man har rådighed.

Først "Ragnarok" og nu "Paria" - Hvad er det med dig og kriminelle, René?

RT: Det er vel en fascination for den skyggeverden, man aldrig bliver en del af. Man kan jo ikke andet en at sluge Edward Bunkers beskrivelser af de benhårde kriminelle, der uanset hvad de gør, ender med hovedet nede i rendestenen. Eller for at tage noget der er tættere på – Jacob Ejersbos
”Nordkraft”, der med al tydelighed viser at man ikke behøver være i Amerika for at være en low life. og en hel anden ting er at skal man skrive råk’n rål, skal der gerne være nogen gøbs. Store gøbs. Og de finder man enten i kriminelle miljøer eller hos militæret. Og militæret er knapt så farverigt.

Har I selv førstehåndskendskab til de figurer og miljøer I beskriver?

RBD: Ja... fra anden- og tredjehåndsfortællinger.

RT: Personligt er jeg hardcore kriminel i min fritid. Nej, vel. For mit vedkommende er bare inspirationen fra diverse film og bøger og den slags, der gør sit indpas. Og så en lidt for livlig fantasi…

Det virker som om der er en fascination for småstupide røvhuller?

RBD: Jeg vil ikke kalde en fascination, men mere et tilbagevendende tema. For næsten alle karakterer, selv bi-personerne, er smådumme og vil hellere bruge deres energi på at redde sig selv.

RT: Hvem gider spille den flinke søn eller naboens datter? Karakterer må gerne have en kant. De behøver ikke være småstupide eller røvhuller, men det hjælper.

Hvorfor kan tingene kun gå galt? Hvad er der i vejen med Happy Endings?

RBD: Ingen ting, jeg elsker en happy ending, og ”Ragnarok” har også én. Den indbefatter bare ikke bankrøverne, kunderne og personalet i banken.

RT: Nu ender det oprindelige Ragnarok jo ikke synderligt godt, så…